Spændende nordjysk følaften

13-07-2009 12:39
Avl
Dansk Varmblods region 7 har skabt en god tradition for en såkaldt følaften og den finder i år sted den 1. august, hvor der aflægges besøg hos tre avlere, der fremviser deres føl
Copyright Ridehesten.com
Legesyge hoppeføl efter Quaterback og Lauries Crusador xx på Stutteri Nexen (Foto: Ridehesten.com).

Følfremvisningen starter hos Jens Åge Nielsen, Hjortholmvej 57, Støvring. Her vil der blive fremvist føl efter Blue Hors Romanov, Sting, De Niro og Onassis. Ca. kl. 16.45 går turen videre til Jørn Damm, Bustedvej 4, Albæk/Suldrup. Jørn har fire føl efter blandt andre Blue Hors Zack og Florencio. Efter at have set føllene hos Jørn Damm, fortsættes der til Elin Houe og Hans Jul Andersen, Stutteri Nexen, med ankomst ca. kl. 17.45. Stutteri Nexen er kendt for at have avlet guldmedaljehoppen Polka Hit Nexen. På stutteriet er der i år ti føl efter bl.a. Lauries Crusador xx, Quarterback, Blue Hors Hertug, Silver Moon og Sir Donnerhall. Efterfølgende skal vi som altid hygge med helstegt gris og lidt drikkelse ovenpå fremvisningen af føl. Prisen for arrangementet bliver ca. 85 kr. pr. person ekskl. drikkevarer – disse kan dog købes til meget favorable priser. Første følfremvisning er kl. 16.00 og spisning vil være kl. ca. 19.00. Tilmelding til arrangementet er nødvendig af hensyn til maden – tilmelding kan ske til Torben på 20132062.

Links

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen