Sune Hansen kortvarigt skadet

17-02-2009 13:32
Ridehesten.coms nyhed om hingsteopvisningen i Tyskland, hvor den tyske landstræner i dressur, Rudolf Zeilinger, fremviste hingsten Blue Hors Romanov, har forårsaget stor nysgerrighed om Sune Hansens virke som rytter på Blue Hors

Sune Hansen, der i det daglige arbejde på Blue Hors rider blandt andre Romanov, Don Schufro og Hotline, fik i sidste uge en nerve i klemme i ryggen og kunne derfor ikke selv fremvise hingsten i Tyskland. - Maria skulle fremvise både Zack og Leredo i samme hingsteshow og vi ville ikke byde hende at overtage Romanov i sidste øjeblik, fortæller direktør Esben Møller. Derfor fik vi Zeilinger til at klare opgaven og han nåede kun lige at ride hingsten én gang inden opvisningen, men har kendt den i mange år. Fremvisningen af de tre Blue Hors hingste gik som skrevet i den tidligere nyhed blændende godt, men der er altså ikke tale om nogen ny ekvipage med Rudolf Zeilinger, som blot hjalp stutteriet i en akut nødsituation. Nu ser Sune Hansen og personalet på Blue Hors frem til, at Sune straks igen er fit til at genoptage træningen af Blue Hors Romanov og de andre hingste op til Dansk Varmblods hingstekåring.

Links

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen