Taiga Trolle er født

28-03-2026 15:15

Indehaver af Trolle Company og tidligere springrytter Ulrich Trolle er sammen med den internationale springrytter Ashlee Harrison blevet forældre, da parrets datter Taiga Trolle kom til verden i går

Nyheden fortsætter efter annoncen

Entreprenøren Ulrich Trolle, der i år kan fejre 20-års jubilæum med Trolle Company, har med spænding ventet på at kunne byde velkommen til næste generation af Trolle-familien. Det skete i går ved middagstid, da han og britiske Ashlee Harrison tog imod deres datter Taiga Trolle.

For to måneder siden bragte vi nyheden Trolle Company fejrer 20-års jubilæum, hvor Ulrich fortalte, at hans kommende faderrolle vil tilføje et nyt lag af ansvar og perspektiv i forhold til hans virksomhed, som han håber at kunne give videre til næste generation.

Copyright Ridehesten.com
Ulrich Trolle og Ashlee Harrison beundrer det nye vidunder i deres liv. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu er hun her. Taiga blev født i går i Antwerpen, hvor Ulrich og Ashlee, international springrytter og selvstændig video content creator, opholder sig og midlertidigt bor hos en veninde, den tidligere OL-rytter Hannah Roberson Mytilineou.

Det er planen, at familien senere på året flytter til Danmark for at bosætte sig i Fredensborg. Her vil Ashlee Harrison fortsætte sin karriere som springrytter og samtidig indtræde i Trolle Company, hvor hun fremover vil være en del af virksomhedens marketingsteam.

Copyright Ridehesten.com
Ashlee Harrison ved en tidligere hingstekåring i Herning med hesten Atout des Trambles. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen
Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen