Tophorse Pony Stil Cup

21-05-2008 15:05

Maja Golles

I weekenden d. 23.-25. maj indledes Tophorse Pony Stil Cup, der er en turnering for Danmarks bedste ponyspringryttere. Turneringen afvikles over fire kvalifikationsrunder og afsluttes med en flot finale, som afholdes den 21. – 23. november 2008 i Svendborg Rideklub.

Sidste år vandt Capacity to ud af tre førstepladser ved Tophorse Pony Stil Cup Finalen. Hos kategori I ponyerne var det Hedensted og Omegns Rideklub, der tog to af de tre førstepladser. Tophorse Pony Stil Cup afvikles i MB Stilspringning. Tophorse er A/S Bent Neergaards mærkenavn, der spænder over et bredt sortiment af udstyr til rytter og hest. Firmæt blev stiftet i februar 1961 og har har i mere end 20 år haft til huse på Skanderup Skovgaard ved Skanderborg. Første kvalifikationsrunde i Tophorse Pony Stil Cup afholdes denne weekend i Stevnstrup Rideklub. Man kan altid følge med på DRFs hjemmeside, hvor de foreløbige resultater i de forskellige cups løbende bliver opdateret. På hjemmesiden findes også tidsplanen for kvalifikationsrunderne samt bestemmelserne for turneringen. Se mere via linket. Kilde: Dansk Ride Forbund

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen