Troensegaard i ny sejr

22-02-2012 21:10
I aften gjaldt det Grand Prix Kür og danske Anne Troensegaard slog igen til med sin16-årige Seduc ved det internationale stævne ÆG i Drammen/Vestfold, Norge

Med et resultat på 72,625% i Grand Prix Kür kunne ingen true Anne Troensegaardmed 16-årige Seduc e. Induc / Go On Then xx (opdr. Th. Axelgaard) ved CDI2* Arctic Equestrian Games i Vestfold. Andreas Helgstrand er netop ved ÆG til sit allerførste stævne med sin nye hest, 12-årige Tacolando Triple e. Ircolando / Akteur, med hvilken han i går aftes blev nr. 2 i Grand Prixen. I aftenens Kür blev det til flotte 70,350%, men desværre for danskeren klemte den svenske U25-rytter Sofie Lexner sig ind på andenpladsen med sin gode Charming Boy. Kristoffer Mejlhede / Kildevangs Mignong og Malene Folmer Jensen / Acapello Foldager fulgte efter som nr. 4 og 5. Nadia Algren har været firer hele vejen igennem lille tur og den plads holdt hun i dag i Intermediaire Kür, hvor hun med Joker Selection e. Jazz / Donnerhall (opdr. Nanna Nobel) scorede 68,875%. Den danske berider Karin Nissen har hidtil ikke givet konkurrenterne nogen chancer og har således vundet de første to klasser i lille tur, men i dagens Intermediaiere Kür måtte hun se sig slået af norske Jonas Elvebakk med Fitou E. Karin Nissen og hendes svenske Quite Lovely e. Quite Easy / Judex opnåede 70,625%.

Vi afventer dugfriske billeder fra Norge - fotografen er på vej!

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen