Uofficielt DM for beriderelever afvikles ved Kolding Rideklub

28-07-2022 06:27

Christine Krogh Frausing
Skribent

Når det uofficielle DM for beriderelever løber af stablen i sensommeren, bliver det i Kolding Rideklub. Mesterskabet er beriderelevernes årlige mulighed for indbyrdes at dyste om at være landets bedste

Copyright Ridehesten.com
Sidste års vinder af dressuren, Camilla Stubberup og Let's Walk. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danmarks ældste rideklub, Kolding Rideklub, står i år for afviklingen af det uofficielle DM for beriderelever i både dressur og springning.

– Vi er stolte af at være blevet spurgt, om vi vil afvikle det uofficielle DM for beriderelever. Det betyder meget for os, og vi vil yde vores maximale for, at rytterne føler sig velkomne og får en god oplevelse. Det er også en god mulighed for os som rideklub at bevise, at vi godt kan håndtere stævner af den størrelse, siger Betiina Pedersen, der er stævneansvarlig i Kolding Rideklub.

Dressuren afvikles den 27.-28. august og springningen 3.-4. september.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sidste år blev stævnet afholdt på Vilhelmsborg, hvor Camilla Lærke Stubberup fra Uggerhalne Rideklub tog sejren, med hele 11% ned til andenpladsens Ditte Stærk Just. 

Springningen blev vundet af Anne-Kjestine Diederichsen. 

Læs mere om det uofficielle DM for beriderelever her. 

//Pressemeddelelse

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen