Zascha topplaceret i Gorla Minore

22-03-2026 15:02

Annika Knudsen Lorentsen

Zascha Nygaard er i denne uge til start ved det 4-stjernede internationale stævne i italienske Gorla Minore, og i går sikrede hun sig en topplacering i en 145 cm-klasse, mens hun i dag blandt andet kommer til start i den 155 cm høje Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Zascha Nygaard Lill med hesten Charino PS ved EM sidste år. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange danskere er draget til Sydeuropa for at ride udendørs internationale stævner, og en af dem er draget til Gorla Minore i Italien. Det drejer sig om Zascha Nygaard, som har medbragt seks heste til det italienske, hvor hun konkurrerer i både de 4- og 1-stjernede konkurrencer. 

I går havde Zascha stor succes, idet hun red den 9-årige Cornets Esmeray PS til en topplacering i 145 cm-klassen. Hun var en af syv ryttere, der formåede at ride fejlfrit i hovedrunden og dermed sikre sig en plads i den afgørende omspringning. Her fik Zascha et enkelt nedslag, og det betød, at hun sluttede som nr. 5 i konkurrencen, hvor der i alt var 47 ekvipager til start. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Zascha kommer til start med flere heste i dag, og hun skal blandt andet både ride den 4-stjernede 145 cm-klasse og den 4-stjernede 155 cm høje Grand Prix-klasse. I sidstnævnte starter hun sin EM-makker fra sidste års EM i A Coruna. Det er hesten Charino PS e. Chacco-Blue/Norit Larino. 

Start- og resultatlister fra stævnet.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen