Bliv forelsket i processen

27-10-2020 16:54

Anja Nielsen

Hvis du spørger mig, hvad én af hovedingredienserne er i opskriften på en vinder, så er det evnen til at skille fårene fra bukkene

Copyright Ridehesten.com
Når du er fokuseret på at finde læring i turen rundt på banen, som du kan øve dig i når du kommer hjem, så er du flere meter foran de andre ryttere. Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sagt på en anden måde, evnen til at kunne skelne mellem det ønskede mål og rejsen derhen.

Vi har nemlig en tendens til at have fokus på målet. Vi søger ikke at blive klogere på os selv, på vejen hen til målet. Vi vil bare gerne i mål, hurtigst muligt.

Prøv lige at mærke efter hos dig selv. Hvor ofte har du glemt hvordan du fik det bedre, efter at have haft en dag med tungt humør?

Eller, hvor ofte har du været mere interesseret i, at finde ud af hvordan du får tingene til at virke hjemme i ridehallen, fremfor at måle dine succeser i antallet af rosetter?

Jeg oplever ofte, hos mine klienter, at de glemmer at være nysgerrige på processen. Men, det sjove ved det hele er, at det er hér og kun her, at vi rent faktisk lærer noget værdifuldt om os selv.

Rosetten er blot et symbol på, at det du har lært, rent faktisk virkede – i hvert fald denne gang.

Så netop det at forelske sig i processen, er noget af det første jeg tager fat i, når du arbejder sammen med mig.

Men, hvis du ikke har styr på dit mindset og på hvad du rent faktisk gjorde, da det hele bare virkede og I nærmest smeltede sammen inde på banen til stævnet, så har du heller ikke en kinamands chance for, at kunne gøre netop dét igen og igen.

På den måde kan du ikke sikre det samme resultat om og om igen – for du ved jo ikke, hvad du gjorde… - du håbede bare, at hesten ville forstå hvad den skulle og så krydsede du fingrene så hårdt du kunne, at du næsten ikke kunne holde ved tøjlerne.

Det samme med alle andre mål.

Hvis du kun halser afsted for at nå de -10 kg, kun har fokus på hvordan dit liv bliver NÅR du har knækket koden til bedre selvværd eller hvis du bladrer løs igennem bogen, for at nå til slutningen, så du også kan vinge dén bog af, så lærer du ikke en skid.

Hvis du har mere travlt med at holde øje med, hvem der er med i din klasse og fokuserer på IKKE at fejle, så fejler du med statsgaranti.

For lige netop dét fokus, er ikke det samme som når du rolig og tilstede, rider derhjemme og træner.

Nå, men så har vi vidst styr på det.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lad os så komme til hvad du så skal gøre i stedet for, altså hvis du spørger mig.

Du skal vende det hele på hovedet. Du skal blive forelsket i vejen til målet.

Blive nysgerrig og videbegærlig på, at finde ud af hvad der virker og hvad der ikke virker.

Du skal i bund og grund, begynde at blive så nysgerrig på, at knække enhver kode til de udfordringer der kommer i hverdagen, at du har en hel rygsæk af nærstuderet viden om dig selv og om jer som equipage, at du præcis ved hvad du skal gøre, når du møder en udfordring på stævnebanen.

Jeg glæder mig fx sjældent til at nå målet. For lige bag ved målet, stopper læringen om dén ting.

Det er ikke BAG det opnåede mål, at læringen findes. Det er FØR målet er nået. Der er guld i rejsen.

Det er også kun sjovt på dagen hvor du får rosetten. Allerede når du kører hjem, så er det allerede ”hverdag” igen og du er nu i gang med at finde et nyt mål.

Og hvis ikke du var opmærksom på, hvad du gjorde for at få dén roset, så har du tabt det hele på gulvet. - for hvordan skal du kunne opretholde og bibeholde målet, hvis ikke du ved hvor du skal sætte ind, når hverdagen rammer igen?

Det kræver at du kigger de rigtige steder, hvis du vil blive forelsket i læringen og rejsen.

Det er noget af dét jeg lærer mine klienter, for det er SÅÅÅÅ så vigtigt at mestre, for at blive verdensmester i egen udvikling

Hvis du gerne vil have ro i maven i hverdagen, både som menneske og som rytter, så er mit råd, at du kigger på hvem du bliver dag for dag, når du udvikler dig. At have øjnene på DIG og det livet lærer dig, og at have øjne på hvad der gik galt til weekendens stævne, som du kan justere til næste gang, dét er her guldet ligger.

Bliv vild med at lære nye ting om dig selv. Knæk koden til udfordringerne. Så vokser der er ustoppelig power indeni dig. Får når du har knækket koden til en udfordring, vil du ikke føle dig hjælpeløs overfor en lignende udfordring igen.

Held og lykke. Jeg tror på dig.

Kærlig hilsen Anja

Powermind Academy

Læs også

Hvorfor kan du ikke mærke det du vil, når du skal til stævne?

28-04-2021 09:51, af Anja Nielsen

Ofte når jeg taler med ryttere, så fortæller de mig, at de nogle gange ikke helt er klar over, at de lukker ned, når de rider ind på banen. De mærker ganske simpelt ikke hvad der sker, når de pludseligt ændrer adfærd pga. nervøsitet

Det handler ikke om HVAD du er bange for, men HVORDAN du er bange

04-04-2021 06:45, af Anja Nielsen

Der er stor forskel på, om du bruger tid på at tænke på dét du er bange for, eller om du bruger tid på at tænke på hvordan du er bange

Den største belønning du kan give dig selv er..

25-03-2021 14:56, af Anja Nielsen

I dag vil jeg vie hele mit blogindlæg til denne ene ting. Det her er det mest energiskabende og selvkærlige du kan gøre for dig selv. Det er en kunst at mestre og jo før du kommer i gang med at træne det her, jo før mærker du er frihed, som går udover noget du nogensinde har oplevet

Med én lille ændring, falder brikkerne(endelig) på plads

02-04-2020 14:12, af Anja Nielsen

Sådan som du ser det nu, er en fin måde at se det på - Men lige om lidt, så ved du så meget mere, og det vil ændre din måde at se verden på

Hvorfor fikser du alting omkring dig?

11-02-2020 08:09, af Anja Nielsen

I stedet for at fikse dig selv? Ja, hva faen mener jeg nu med det? Det skal jeg fortælle dig

Slip kontrollen, for Guds skyld!

26-08-2019 11:35, af Anja Nielsen

Kontrol, kontrol, kontrol! Hvorfor vil vi så gerne kontrollere? Er det et gen, kun kvinder er født med? De mandlige læsere, vil heeeelt sikkert give os ret!

Din telefon er vigtigere end du er

15-09-2020 07:35, af Anja Nielsen

Det er noget af en påstand, jeg ved det. Men, prøv lige at tænke nærmere over det

Tips til mentalt fokus når du skal til stævne (video)

28-06-2020 07:37, af Anja Nielsen

Når du skal til stævne, er det super vigtigt at du forbereder dig mentalt. Det er faktisk lige så vigtigt (hvis ikke mere) som al træningen og klargøring af det rette udstyr

Flyt dig så hurtigt du kan

08-08-2020 13:25, af Anja Nielsen

Kender du det? Du har en veninde, kammerat, kæreste, arbejdskollega etc. som er i super dårligt humør, og det bliver du påvirket af

Motivation er spild af tid!

22-05-2019 16:47, af Anja Nielsen

Vi har så mange drømme og idéer og vi tror motivation er det der mangler. Det er det ikke. Det er ikke der problemet ligger

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Marie Helene Rigård Rohleder

Marie Helene Rigård Rohleder
20 24 29 28
mhr@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Efter 6 års tvist: Retfærdigheden har sejret

02-05-2021 15:39, af Thomas Bach Jensen

Den norske hesteejer Kristin G. Andresen har endelig vundet retssagen om KWPN-fløjhingsten Handsome O, som hun købte på auktion til sin datter Alexandra Andresen for over 6 år siden, og som viste sig at have hanetrit. Den hollandske sælger Jan Brouwer er dømt til at tage hesten retur og refundere køber alle udgifter med renter

Mareridtet er ikke ovre for Stutteri Svalegaard

30-04-2021 13:10, af Kristine Ulsø Olsen

Stutteri Svalegaard blev i slutningen af marts ramt af den forfærdelige herpesvirus 1, som kostede flere af deres heste livet og fik to avlshopper til at abortere. I små 14 dage gik det ellers fremad, men i sidste uge stod en vallak igen med feber

Farrell-hoppeføl med to nye mælkemødre

01-05-2021 17:44, af Thomas Bach Jensen
Avl|

På Stutteri Sartor er foråret for Karina Sartor Westergaard bedre end juleaften, for der ankommer føllene. Det har i år haft en noget anderledes start med en del dramatik omkring at få hopper og føl til at knytte bånd

Drægtig hoppe solgt på 24 timer på Ridehesten

01-05-2021 10:02, af Thomas Bach Jensen

Sidste lørdag aften satte hobbyavler Lone Westergaard Wollesen en drægtig hoppe efter Clarimo til salg på Ridehesten.com. Søndag morgen havde hun hoppens nye ejer i telefonen

– Jeg glæder mig til min Grand Prix-debut

30-04-2021 09:13, af Annika Knudsen Lorentsen

Sammen med Lollipop 126, skal Alexander Yde Helgstrand senere i dag ride sin første Grand Prix, og han fortæller, at han glæder sig meget til at prøve kræfter med Grand Prix på ryggen af sin nye læremester, som han har overtaget efter sin mor Marianne Helgstrand

Blue Hors Zack tages ud af avlen

29-04-2021 11:23, af Kristine Ulsø Olsen
Avl|

I Hagen red Nanna Skodborg Merrald og avlshingsten  Blue Hors Zack kvalifikationerne til OL i Tokyo i hus, og da Nanna nu også er rykket op i A-truppen for dressur, tages Zack ud af avlen for at fokusere på sin sportskarriere

26-årige Kermo’s White Talisman er død

04-05-2021 14:14, af Thomas Bach Jensen

Dansk Varmblodshingsten Kermo’s White Talisman, der er kendt i flere lande for sin store personlighed og sit smukke ydre, er død i en alder af 26 år i sit hjem i Schweiz

Lazantas føl skal have ny mor

04-05-2021 12:12, af Thomas Bach Jensen
Avl|

Hanne Elisabeth Bøggild og Tommy Rasmussen har måttet lade deres eneste avlshoppe aflive efter en hårdomgang med børdrejning, foling før termin, tilbageholdt efterbyrd og til sidst hård forfangenhed. Nu forsøger de at give det overlevende hoppeføl en ny mor

Facebook hjalp Anne-Mettes moderløse føl

29-04-2021 13:02, af Kristine Ulsø Olsen

I sidste uge stod europamester for U25-ryttere, Anne-Mette Strandby sammen med sine forældre med et føl, hvor moderen måtte aflives akut. Via Facebook lykkedes det at finde en reservemor til føllet, som ellers havde nægtet at indtage mælkeerstatning

Molslaboratoriet har mærket modvind

04-05-2021 20:02, af Thomas Bach Jensen

Den sidste uges tid har Molslaboratoriet mærket modvind fra hesteelskere og andre danskere med respekt for dyr, for mange privatpersoner har rettet stærkt kritik mod Molslaboratoriet i en særlig sag med en højdrægtig hoppe, der var stærkt generet af  et GPS-halsbånd