Demonstration foran politistationen

29-07-2023 11:00

Annika Knudsen Lorentsen

Igen i går blev der afholdt demonstration i forbindelse med vanrøgtsagen hos Viegård Stutteri, og denne gang startede demonstrationen foran politistationen i Viborg

Copyright Ridehesten.com
Fra gårsdagens demonstration. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere gange har mange mennesker mødtes for at afholde demonstration udenfor Viegård Stutteri, for at gøre opmærksom på, at man ikke vil se til, mens dyr vanrøgtes. Det sker efter billeder er blevet delt fra stutteriet af heste i særdeles dårlig forfatning.  

I den anledning har mange forskellige hestefolk vist deres støtte, og omkring 10.000 er blevet medlem i Facebook-gruppen STOP mishandlingen på Viegård Stutteri ApS, og i går var det endnu engang tid til demonstration i kampen for at stoppe mishandlingen. 

Denne gang startede demonstrationen dog modsat tidligere udenfor politistationen i Viborg, for ifølge demonstranterne, skulle politiet have reageret langt tidligere i denne sag. 

– Hvis politiet i marts-måned havde lyttet og taget materiale til efterretning, så de kunne de havde lavet en razzia. Jeg mener at politiet har sovet i timen, fortæller Dorthe Brauner Jensen, som er forman for foreningen Stop Vanrøgt af Dyr Bag Hegn til TV Midt-Vest, som i går bragte et klip fra demonstrationen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se det fulde klip her.

En af de personer der afholdt tale i forbindelse med demonstrationen var dyrlæge Uffe Nielsen. En tale, som er blevet delt i Facebook-gruppen Stop vanrøgt af dyr bag hegn, og som I kan se nedenfor.

Læs mere om sagen og demonstrationerne her.

Kristine Ulsø Olsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen