Fløjhingst dyrest på auktion

19-01-2024 20:37
Avl

Ved oldenburgerhingstekåringen for springhingste er kåringen i dag afgjort, og på den efterfølgende hingsteauktion var det netop fløjhingsten, der trak den højeste hammerslagspris

Copyright Ridehesten.com

22 OS-hingste er blevet kåret ved oldenburgerhingstekåring, der undtagelsesvis afvikles i Ankum i år, fordi forbundets hovedkvarter i Vechta er under renovering. 

Blandt de kårede hingste udpegede dommerne syv præmiehingste, hvoraf de valgte at oprangere de fire bedste.

En meget tiltalende søn første årgang efter Cornet's Carpaccio RT, opdrættet af Wolfgang Schütte og fremstillet af Zuchthof René Tebbel blev kåret og fejret som årets OS-fløjhingst.

På den efterfølgende auktion opnåede fløjhingsten højeste hammerslagspris, da hammeren faldt ved 125.000 euro til fordel for den irske toprytter Denis Lynch.

Copyright Ridehesten.com

Andendyrest blev en kåret søn af Pegase van het Ruytershof/ Cascadello I, der gik til Holland for 70.000 euro, men en kåret hingst e. Tangelo van de Zuuthoeve/ Emerald van het Ruytershof gik for 62.000 euro.

En hingst e. Kassander van't Roosakker/ Calvados Z blev med et hammerslag på 44.000 euro auktionens dyreste ukårede hingst, der går en fremtid som hunterhest i møde i sit nye hjemland USA.

Forbundet oplyser, at de kårede hingste i gennemsnit kostede 55.000 euro, mens gennemsnitsprisen for de ukårede var på 31.000 euro.

Oprangerede præmiehingste

  1. Kat.nr. 15 e. Cornet's Carpaccio RT/ Los Angeles/ Monte Bellini/ Zapateado
  2. Kat.nr. 35 e. Uricas van de Kattevennen/ Kannan/ Heartbreaker/ Pachat II - sølvmedalje
  3. Kat.nr.  20 e. Etoulon/ Baltic VDL/ Corlando/ C-Indoctro - bronzemedalje
  4. Kat.nr. 10 e. Conthalou/ Ustinov/ Contender/ Capitol I

Øvrige præmiehingste

  • Kat.nr. 01 e. Camargo/ Kashmir van het Schuttershof/ Flamenco Desemilly
  • Kat.nr. 08 e. Chopin/ Calido/ Acobat II
  • Kat.nr. 17 e. Emerald van het Ruytershof/ Cornet Obolensky/ Pilot

Se resultatet af kåringen her.

Se auktionspriserne her.

Lørdag og søndag fortsætter oldenburgerhingstekåringen i OL-regi, altså med dressurhingste. Kåringen livestreames på clipmyhorse.tv.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen