Månedens Sportshest i Ridehesten

05-05-2009 11:14
Hver måned kan man i magasinet Ridehesten læse det nye portræt af månedens Dansk Varmblodshest i sporten. På Dansk Varmblods egen hjemmeside finder du en samlet oversigt, der er opdateret med alle hesteprofilerne

Denne måneds hesteprofil er den sorte dressurvallak Heterosis Nord e. Hohenstein / Dolomit, der er opdrættet og ejet af Vibeke Bjørn Rasmussen. Heterosis Nord har med sin avler været højt placeret ved Dansk Varmblods egnethedstest og unghestechampionat og siden hen har den med berider Michæl Liocouras repræsenteret Dansk Varmblod ved WBFSH's VM for ungheste i dressur i Verden og været højt placeret i DSA-finalerne. Nu er hesten tæt på at være Grand Prix-klar med sin faste rytter Dorthe Sjøbeck Hoeck, der i Månedens Sportshest fortæller om, hvorfor hun holder så meget af at arbejde med Heterosis Nord. Læs mere om Heterosis og de andre spændende hesteprofiler via linket til Dansk Varmblods samlede oversigt til højre på denne side. Ønsker du at abonnere på magasinet Ridehesten, følg da også link til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner