Severo: I don't give a shit

19-11-2016 22:57

Man må ellers ikke bande, men det var de ærlige ord fra Severo da han under sin clinic ved Hillerød Horse Show forklarede hvordan han følte ved sidstedagens konkurrencer til store stævner

Copyright Ridehesten.com

Han har fået slået fast at han kan ride, men det er de færreste som vidste af Severo også kan afholde ørehængene clinics. Det beviste han i stor stil da han her til aften gæstede Hillerød Horse Show med en spændende og lærerig clinic sponsoreret af Skaga Omega3.

Copyright Ridehesten.com
De fire ryttere, Selina Hundstuen Solberg, Marie Rune, Kathrine Springborg og Anne-Mette Lyager sammen med Severo og hovedsponsor for clinicen, Skaga Omega3

Balance og detaljer var de ord som Severo Jurado López brugte flest gange under hans clinic, hvor Selina Hundstuen Solberg på Atterupgaards Tallulah, Marie Rune på Engbjerggårds Black Magic, Kathrine Springborg på Springborgs Acaia og Anne-Mette Lyager på Merquery deltog. 
Alle heste på hver deres niveau og med hver deres ting som Severo kunne hjælpe rytterne med at få finpudset. 

Copyright Ridehesten.com
Der blev brugt fagter, bandeord og meget andet når Severo skulle forklare publikum hvad han mente

Severo's passion ligger nemlig detaljerne - det som lige giver det sidste. Det betød også at Anne-Mette og Merquery fik lov til at ride ned af midterlinjen flere gange, for som Severo rigtig sagde: Det er der hvor både hest og rytter siger "goddag" og giver det første indtryk. 

Copyright Ridehesten.com
Severo's måde at "nå" ud til puplikum på var helt enestående, da han formåede at forklare alle de ting han sagde og hvorfor han sagde dem

Den største glæde ved at overvære clinicen, sponsoreret af Skaga Omega3, var Severo's måde at nå ud til publikum på. Man kunne høre en nål falde til jorden når han forklarede både rytteren og publikum hvad han mente og hvorfor, kun afbrudt når han fik folket til at grine med småsjove kommentarer. Det som der ramte aller mest plet, var da han forklarede om den sidste konkurrencedag i både Aachen og ved OL i Rio. Her kom det lige fra hjertet da han snakkede om presset samt hans tanker inden de to ridt "I don't give a shit what happens today. I just want to enyoy it!". Det fulgte han op med at sige at det er hans 5 minutter når han rider på banen, ingen andre end hans. 

Læs meget mere om dem spændende clinic, sponsoret af Skaga Omega3 i det næste nummer af Ridehesten!

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen