Føl forenet med ny mor ved hjælp af hormoner

18-04-2022 12:02

Annika Knudsen Lorentsen

Avl

Et lille føl mistede sin mor, men er nu succesfuldt forenet med en ny mor ved hjælp af hormoner, som skaber fornemmelsen af foling hos den nye mor

Copyright Ridehesten.com
Det nyforenede føl og mor. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Et lille føl mistede sin mor ved folingen, en svær situation, hvor føllet er meget udsat, da den har brug for sin mor de første måneder af livet. Derfor blev der fundet en ny mor, som ved hjælp af hormonbehandling overtog føllet, som var det hendes eget. 

Det fortæller Louise Lundgaard fra Højgaard Hesteklinik i Aarhus, at hun netop er lykkedes succesfuld med ved det lille føl, som på tragisk vis mistede sin mor. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er desværre en situation man kan riskere at stå i efter en foling, men med hjælp fra hormonerne kan vi skabe ny kærlighed. Ved hjælp af hormonerne kan vi skabe fornemmelsen af foling hos den nye hoppe, som sveder og får ve-lignende kontraktioner i livmoderen, og alt imens dette sker, introduceres føllet til hoppen, fortæller Louise og fortsætter: 

– Føllet føres til yveret og imens hoppe står i overflod af hormoner og endofiner tror hun, at hun har fået et føl og derved kan der skabet et bånd mellem hoppe og føl ved hjælp af lidt kemi. Det er fantastisk at kunne hjælpe to individer til at finde hinanden, slutter Louise, som understreger, at det var påskens lykkeligste vagtbesøg.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen